Oplysninger om manglende eller
mangelfulde beskrivelser i nyere leksikon.
Ord, som man stadig kan støde på i bøger og
romaner.
Tekst i kursiv er direkte afskrift fra diverse
håndbøger. Klager over retskrivningen vil som regel blive afvist.
|
Albatros.
Albatros, gruppe af stormfugle med meget lange,
smalle vinger; fremragende flyvere. Kun i yngletiden kommer de til land og
ruger i store kolonier på ensomme øer i verdenshavene med centrum i den
sydlige halvkugles kolde have.
Dette er fra Lademanns Leksikon og der står ikke meget
mere. Og der mangler noget. Sømænd har altid behandlet Albatrosser med en
vis respekt, f. eks. slår de dem aldrig ihjel, hvis de på en eller anden
måde får dem ombord. Det skyldes følgende sagn:
St. Peter og Fanden forhandlede om fordelingen af de
dødes sjæle, men kunne ikke blive enige om, hvor sømændenes sjæle skulle
anbringes. St. Peter sagde, at Vorherre ikke ville have dem ind i himlen,
fordi de brugte så uartige ord. Og Fanden mente, at sømændene havde haft det
så ondt i verden, så det ville være synd at sende dem ned til ham. De enedes
derfor om et kompromis, hvorefter sømændenes sjæle skulle fare i
Albatrosserne. Derfor flyver de nu om dernede i de sydlige have og har det
godt, frie som fuglen i luften og uden at sige uartige ord.
|
Amfidromiske punkt. (Bløden)
Et amfidromisk punkt er et
punkt innenfor et tidevannssystem hvor tidevannsforskjellen er omtrent null
fordi tidevannsbølger i ulik fase utligner hverandre på dette stedet.
Amfidromiske punkter oppstår pga. coriolis-effekten og interferens mellom
undersjøiske bassenger og bukter, som lager et bølgemønster som dreier seg
om det amfidromiske punktet. Ved det amfidromiske punktet er det nesten ikke
noe vertikal bevegelse. Det kan være tidevannsstrømmer, siden vannivået er
forskjellig på hver side av det amfidromiske punktet.
Centrum af det amfidromiske punkt ud for Blåvands Huk, øst for Dogger banke
kaldes af fiskerne for Bløden. Da der ikke er tidevandsstrømme her, får det
fine materiale fra vandet lov til at bundfældes og danner på dette sted en
blød havbund
|
Amningsmærker. (Det er ikke noget med bryster og spædbørn)
ame (ty. ame = måle) undersøge et fartøjs dybtgående med forskellig last.
Amning, fartøjs dybgående opmærket med tal (fod og dm) på for- og
agterstævnen.
|
Anti Fouling.
1940. Bundfarve. Fremstilles som Anti Corrosive og
tilsættes Sammensætninger af Arsenik, Smaragd-grøn, Kobber-Karbonat,
Kvægsølv-Oxyd, Kvægsølv-Sulfid eller Kvægsølv-denapthyl. Det hindrer
Begroning af Skibsbunden, enten paa Grund af Giften, ved Afskylning eller
begge Dele. Kan fortyndes med Terpentin. Tørrer paa 2 á 3 Timer og forvitrer
hurtigt i Luften.
|
Bakstørn. "at have bakstørn" betyder, at vaske op, gøre rent om læ.
Også om den mand hvis tur det er at gøre dette. |
Barke, sejl eller fiskegarn. Behandle med en Barklage (for at give dem
større Varighed) d. v. s. overhældes med Kateku, et udkogt Aftræk af visse
ostindiske planter.
|
Duc d'Albe: Pæl i havnebasin.
|
Dyvelskløer.
Dobbelt jernkrog, hvis enkelte kroge fra hver sin side griber ind i en ring.
|
Gaffelabe Er et gaffelsejl, som af nogle
kaldes således, fordi det er kommet istedet for "Abesejlet". Andre kalder
det derimod "Gaffelsejlet på stormasten", uagtet gaffelen ikke umiddelbart
vandrer på denne mast, men derimod på en snoumast, der står langs med
bagkanten af stormasten.
(Kilde: Dansk Marine Ordbog)
|
Holystone (på dansk kaldet "Salmebog") En Slags gul Sandsten af
Form som en Mursten, men lidt mindre. Mere
her |
Hummeren Kaldes det ottekantede stykke af
en skibsstang, som er nedenfor stangens top. I hummeren udarbejdes
indskæringerne for brystet, hvorpå stængesalingen hviler. |
Kaplak: Et bonustillæg til et skibs fører. |
Katechu (-ku).
Ekstrakt af kernetræet af Acacia catechu i Indien,
og grenene af Uncaria gambier, på Sumatra. Benyttes i garverier, farverier
og som lægemiddel.
Anvendes bl. a. af Vikingeskibsmuseet til imprægnering (barkning) af
sejl.
|
Klåde / Klaade.
Fremstilles af Pokkenholz, lille, rundt,
gennemhullet træstykke til at vise tov igennem m. m.
|
Klabautermand.
Skibsnisse, varsler storm osv. eller ved at gå i land
fra skibet varsler dets forlis.
Mere
|
Kobryg
Er et smalt Dæk i Siderne paa en Fregat eller et større Skib, den rækker fra
Skansen til Bakken og gaaer i jævn Flugt
med disse Dæk.
Kobryg
To eller flere Planker, der ere forenede ved Revler og Trin, og som lægges
ud fra et Skib eller Fartøj for at kunde
gaae til og fra Borde; en enkelt Planke kaldes en Landplanke og et enkelt
Brædt et Landbræt.
|
Kommercslæster.
Mål for skibes rumindhold og bæreevne, der tidligere
anvendtes som enhed for fastsættelsen af fragter, bolværkspenge og lign.
(indtil 1867 = 150 kubikfod, og dertil svarende normalvægt 2600 kilogram,
efter 1867 = 2 registertons.
Ældre skibsmål = 2 Tons(Registerton)
Registerton, skibsmål = 100 engl. kubikfod = 2,83 m³
|
Kølhale en matros eller et skib: klik
her |
Kølsvin: Den nederste synlige planke der løber fra for til agter. |
Lapsalve/labsalving/labsal(n)ing.
Oversmøre (tovværk, træværk) med en (mod vejrets og vandets
indflydelse) beskyttende, styrkende tjæreblanding.
(Et rygte fortæller, at lapsalve også blev brugt som brillantine. Det
har jeg ikke fundet sikre beviser på, men det kan vel være opstået, fordi
sømænd sikkert af og til har fået det i håret ved hændelige uheld eller det
simpelthen er dryppet fra riggen i varmt vejr.) |
Potlod. (Nogle gange kaldt Petlod)
Finstødt grafit (i uren tilstand), anvendes
til smøring, pudsning og lign. |
Salmebog, se Holystone højere oppe. |
Spygat: En åbning i et skibs fribord, der tillader at vand kan løbe af
dækket. |
Slæberbom. Læs om den her |
Strekkfisk. Norsk for vantskrue.
|
Takkelage. Master, ræer og tovværk. Rigningen. |
Tsunami Tsunami.(japansk): Flodbølge, fremkaldt ved et undersøisk jordskælv. Kan
være op til 40 m høj og rulle frem med en fart af 800 km i timen. Har
adskillige gange anrettet vældige ødelæggelser i Ø-Asiens kystegne.
(Lademanns leksikon) Tsunamibølger adskiller sig fra almindelige bølger,
som ikke transporterer vand, ved at det er vand som flyttes. De mærkes
næsten ikke på åbent hav, men når de kommer ind på lavt vand, tårner de sig
op og hvis kystlandet er lavt racer mange tusinde tons vand med frygtelig
fart 2 til 3 km ind i landet. Læs mere på internettet, f. eks. her på dansk:
http://da.wikipedia.org/wiki/Tsunami
|
Æselhoved.
En med æselører forsynet oval klods af træ eller
staal med to huller, der tjener som forbindelsesled mellem mast og stang
eller mellem stang og bramstang eller mellem bovspryd og klyverbom eller
mellem denne og jagerbommen.
|
Æseløre.
kaldes til skibs, de to sammensplidsede lykker, som er på enden af de
to toue som gaer over æselhovedet og holder det fast til masten.
|
Ørefigen / Stagfokørefigen.
Stagfokørefigenen er fast i en maatte i Sejlets
Agterlig og skæres gennem en Klaade, fast paa det forreste eller
næstforreste Fokkevant, igen ind i en Maatte lidt oven for Skødet, hales tot
og sættes fast ved en Kofilnagle i Borde. Ørefigenen haler Sejlet fladt og
holder Stagfokken fast, saa den kan hjælpe til at bakke Skibet rundt under
Vending. Naae Skibet er over Vinden, saa Sejlet fyldes igen, hedder det »lad
gaa Stagfok«. Ørefigenen kastes los og skærer ud i en fart, ved at
Stagfokken gaar over, saa det kan nok være, Tampen kan lange en ordentlig
Ørefigen, om nogen er den for nær.
|
Den gamle sømand,
Bådsmand Tønnesen, fortæller: "Engang jeg var med Barken "Jomfru Susanne" i
Egypten, var vi nogle matroser, som var roet lidt op ad Nilen. Pludseligt
dukkede en stor krokodille op og gik til angreb. Den var ved at kæntre
båden, men så knækkede jeg en åre, og da den kom igen med gabet helt åbent,
stak jeg en halv åre ind i gabet på den, så den ikke kunne lukke munden. Så
var den færdig, men vi tog den på slæb tilbage til skibet, hvor vi skar den
i passende stykker. Så købte vi nogle lynlåse og syede i, og så solgte vi
den som dametasker i London senere på rejsen".
|